2-åRIG EFTERLADT I VARM BIL I 14 TIMER – DøDE ALENE MENS FORæLDRENE SOV

En 2-årig pige er fundet død, efter at være blevet efterladt i en varm bil i Florida, USA. Politiet mistænker, at forældrene brugte stoffer inde i huset.

Endelig er den længe ventede varme kommet, og mange har set frem til solrige sommerdage.

Men desværre betyder varme og sommer ikke kun positive ting.

Når varmen rammer, er det ekstra vigtigt at hjælpe de mest udsatte med at finde beskyttelse fra solens stråler, og at passe på hinanden.

Men desværre mistede en 2-årig pige sit liv i denne uge, da hendes forældre besluttede at efterlade hende i en brandvarm bil.

Hun havde sovet i bilen

Pigen havde sovet i bilen, og forældrene besluttede sig derfor for at lade hende blive siddende.

Forældrene Kathreen Adams, 23, og Christopher McLean, 32, er nu tilbageholdt og sigtet for både omsorgssvigt og besiddelse af euforiserende stoffer.

Ifølge politiet forventes yderligere sigtelser at vente parret, skriver NBC News. 

Sådan skete det

Patruljen, der var først på stedet, nåede frem klokken 15.43 tirsdag, efter at moderen havde ringet til alarmcentralen. Hun skulle efter sigende have skreget så meget, at de ikke forstod, hvad der var sket, før de ankom til stedet.

Da bar hun sin livløse 2-årige i favnen.

De påbegyndte hjertelungeredning, men desværre var det allerede for sent. Da ambulancen kom til stedet, kunne de ganske hurtigt bekræfte, at hun var død.

Moren sagde til at begynde med, at hun havde fundet datteren bevidstløs inde i huset, men da politiet tog hendes temperatur, viste den næsten 42 grader. “Så vi vidste, at noget ikke stemte,” har de forklaret ifølge NBC News. 

Efterlod pigen med tæppe

Da de begyndte at undersøge sagen, kom det frem, at pigen havde befundet sig i bilen i hele 14 timer.

Kathreen Adams havde hentet den 2-årige og hendes ældre søster, som er 4 år, hos en slægtning, og på vejen hjem sov pigen.

“Barnet sov i bilen. De besluttede sig for at efterlade hende og gå ind, og faldt til sidst selv i søvn. De vågnede ikke og indså ikke, at hun stadig var i bilen, før klokken 15.41 om eftermiddagen,” har betjenten John Tate sagt ifølge sitet.

I sin egen udtalelse har moren, ifølge John Tate, sagt, at hun efterlod pigen “med tæppe i bilen”.

Mistænker at forældrene tog stoffer

Faren vil ikke samarbejde med politiet, og der er stadig en del detaljer vedrørende dødsfaldet, der skal opklares.

Der er blandt andet en vis mistanke om, at den 4-årige også skulle være blevet efterladt i bilen. Og man fandt både metamfetamin, marihuana, CBD og tilbehør i huset. 

Forældrene har indrømmet, at de havde røget marihuana, da de kom hjem. Men politiet tror, at der ligger mere bag.

“Tag ikke stoffer. Jeg tror med hånden på hjertet, at metamfetamin, stoffer, er årsagen bag dødsfaldet,” har John Tate sagt i en udtalelse ifølge NBC. 

“Det er det, der sker, når du tager stoffer, du mister overblikket over, hvad der foregår i virkeligheden, og sådan noget sker. Hvis de ikke havde taget stoffer, havde vi nok ikke været her i dag”

Myndighederne har taget sig af pigens storesøster, og yderligere undersøgelser afventer.

Hvil i fred lille engel. Du forlod livet her på jorden alt for tidligt.

The post 2-årig efterladt i varm bil i 14 timer – døde alene mens forældrene sov appeared first on Newsner Dansk.

2023-05-29T07:21:18Z dg43tfdfdgfd